DIY projekterMøbler

Nyt liv og look til Stokke! Vol. 2

By 20. marts 2015 No Comments

ENDELIG får jeg tid at dele dette projekt, som jeg bare er helt forelsket i!

Jeg lavede for længe siden et indlæg om en Tripp Trapp stol som jeg satte i stand. Se indlægget her.

Vi var jo så heldige at, vi fik to brugte Stokke højstole foræret af Thiesens onkel da vi blev forældre. Den ene er så blevet slebet ned og bejdset, mens jeg med den anden har givet den et andet udtryk.

imageHer er begge Stokke Tripp Trapp højstolene 🙂

Jeg er så heldig at have en meget talentfuld veninde, som virkelig har talent for at tegne. Hun er indehaver af navnet Moster Karen og i kan se (og købe) hendes kunst her. Jeg er meget vild med alt det hun laver – hun er også den primære årsag til at jeg tog uddannelsen som grafisk designteknolog. Vi har selv flere af hendes plakater i lejligheden og jeg elsker dem. MEN jeg elsker endnu mere den Stokke stol som jeg spurgte om hun ville lave til Madsen!

moster karenVi har to Moster Karen plakater på Madsens værelse og én i stuen på vores billedvæg, flot indrammet i en ramme fra Ferm Living.

Fremgangsmåden er den samme som her, men i stedet for at bejdse stolen, har jeg malet den hvid, givet min veninde frie tøjler og 3 stk. sorte Posca penne i forskellige størrelser. Til slut har jeg spraylakeret stolen, med denne lak (jeg turde ikke bruge almindelig møbellak, jeg vidste ikke om det ville tvære den sorte farve ud). Nemt og enkelt – når man kender en der kan tegne 😉

madsen i stokke stol

Jeg ELSKER stolen, den er personlig og lavet specielt til Madsen. Vi er meget, meget glade for den!

stokke stolEr den ikke flot? 🙂

madsen i stokke stol
Et styk glad Madsen!