Ikke kategoriseretMathiasMor

Noget om positiv graviditetstest og brystbetændelse…

By 14. december 2014 No Comments

… Jeps, så sidder jeg her igen. I dag skulle have været en dag, hvor vi skulle have hygget os med en masse dejlige venner, men sent i går aftes kunne jeg mærke brystbetændelsen snige sig ind på mig, så alle aftaler er blevet aflyst og vi har haft en dag på sofaen – det er nu heller ikke så dårligt, men det der brystbetændelse får mig godt nok til at overveje om det er nu at jeg skal stoppe med at amme!

Jeg skal starte på arbejde på deltid til februar (Der er altså ikke længe til!!!), og jeg nægter at slæbe en brystpumpe med på arbejde. Så indtil nu er planen at jeg begynder at stoppe amningen efter nytår.

Jeg har længe tænkt at jeg ville skrive et indlæg om at blive gravid (og nej, ikke en lektion om hvordan!), graviditet og amning, fordi jeg har hørt mange forskellige meninger og oplevelser om begge dele.

Onsdag d. 4 september 2013, var jeg gået 3 dage over tiden, og man skulle måske tro at man så ville være overbevist om at man var gravid. Ikke mig. Jeg havde taget en test to dage før som var negativ, og jeg havde de sædvanlige smerter/sammentrækninger i underlivet.

I juni måned aftalte vi at jeg skulle droppe p-pillerne (vi har jo alle hørt snakken om at det tager ca. et års tid før hormonerne er ude af kroppen), så vi forventede at der ville gå lang tid inden jeg ville være gravid. Men ikke desto mindre var vi afklarede med at vi skulle være forældre og forhåbentlig inden alt for længe.

D. 4 september var jeg lige kommet hjem fra arbejde og der var en lille halv time til at jeg skulle til spinning. Egentlig havde jeg jo fået fortalt at jeg skulle tage tests om morgenen fordi det ville være mere præcist, men ja, jeg tog sku’ en alligevel. Aftalte med mig selv at jeg ikke skulle kigge på den i de tre minutter det tager før testen er “færdig”.

Jeg havde en forventning om at når man opdager at man venter barn, så hyler begge to af glæde og alt muligt andet blødsøden fis. Ikke her. Med det samme jeg så på testen, fik jeg virkelig ondt i maven og vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, og den første tanke der slog mig var “Åh gud. Det kan ikke passe, vil jeg virkelig have det her barn og skal det være Mathias jeg skal have det med???? Skal jeg være sammen med Mathias for altid???”.

Jeg har aldrig tvivlet på mig og Mathias, men spørgsmålet var min første tanke. Dernæst havde jeg ingen anelse om hvad jeg skulle sige til Mathias som sad inde i stuen i sit træningstøj og ventede på mig… Mig ud i stuen, helt bleg i fjæset, med en graviditetstest i hånden… Og jeg kunne ikke sige et pip!

Da Mathias så testen i min hånd, kunne han godt regne ud hvad klokken havde slået og smilede over hele femøren. Da han gav mig et knus, kunne jeg ikke tænke andet end “Jeg skal til spinning. LIGE NU! Jeg skal ud herfra, væk fra Mathias, have noget luft”. Jeg kunne simpelthen ikke have ham så tæt på, der var intet i mig der havde lyst til at stå lige der, midt i vores stue, med en positiv graviditetstest i hånden! Det er nok den mest mærkeligste spinningstime jeg har været til…

Da jeg først kom til mig selv (hvilket først var engang hen ad aftenen), kunne jeg ikke stoppe med at smile, men det overraskede virkelig hvordan det slog mig, at nu sad man sku’ i suppedasen! Vi havde snakket om børn i flere år (jeg havde i hvertfald 😉 ), og jeg ville aldrig have oddset på at det skulle være min “Jubiiii, jeg er gravid” reaktion.

En af mine nærmeste veninder venter barn næste år, og da hun fortalte mig om hendes oplevelse, kunne jeg tydeligt høre at vi havde vores “Jubiiii, jeg er gravid” oplevelse tilfælles. Måske ikke helt i samme grad… Men du har snakket om det 100 gange, forestillet dig det 1000 gange, og så er din reaktion en helt anden end du forventede. Og hvor var det bare en lettelse for mig at høre, at jeg ikke er den eneste der har en “lidt” uventet reaktion…

Selve min graviditet var vist meget normal, jeg døjede med kvalme i et par måneder, kastede op nogle morgner, spiste udelukkede kødpølse med remoulade i en periode, og kværnede aaaalt for meget chokolade. Jeg vil også godt indrømme at jeg en enkelt gang eller to har spurgt mig selv om virkelig det var klogt at skulle have barn – jeg har endda grædt hysterisk foran Mathias fordi jeg var bange for at jeg havde fortrudt (Her skal tilføjes at vi havde brugt en weekend med nogle uvorne unger. Jeg tror det gjorde udslaget…). Jeg indrømmer også gerne at det var hårdt for ryggen – især mod slutningen og de der spark sådan en størrelse kan give i maven, er heller ikke altid for sjov!

Det der med amning gemmer vi til en anden dag tror jeg.

Glædelig 3. søndag i advent 🙂

Leave a Reply