HverdagMadsMor

Noget om afsked og lort imellem tæerne!

By 4. februar 2015 No Comments

Så fik vi sendt min lillesøster afsted på hendes 3 måneders eventyr. Vi stod i Aalborg lufthavn kl.07.30 i morges, sammen med en flok af Mariannes veninder og vores nærmeste familie, og jeg synes egentlig jeg klarede det ret godt med ikke at hyle.. Lige indtil hun tog farvel-runden, hvor hun selv var godt opløst i tårer, der kunne jeg ikke mere og det toppede da hun skulle kramme Madsen farvel!

Bevares, jeg stod ikke højlydt og hulkede, men en lommelet havde da været rart at have med i lommen.

Vi har aldrig været “Jeg elsker dig”-familien, det ville simpelthen føles mærkeligt at skulle sige det direkte, derfor var det eneste jeg kunne fremstamme i min gråd “nu passer du fandme på dig selv”, som i min verden betyder: Jeg elsker dig søs, og jeg glæder mig helt vildt til at se dig d. 6 maj og høre om dit eventyr!!

Nu er det så skønt, at når man er lidt nede og har et spædbarn (er de stadig det når de er 9 mdr??), så formår de altid at få en til at smile igen…

Så da vi kører fra lufthavnen og ind til Aalborg for at sætte Thiesen af på job, så vælger Madsen at levere sin daglig morgen-pubæ, og resten af turen hjem foregår så i en vammel dunst.. Det hele topper dog, da jeg skal skifte Madsen (SOM IKKE LIGGER STILLE!) og han vælger at stikke begge fødder lige ned i den varme ble!

Fy for den lede!! Han havde lort inde imellem alle 10 tæer!

Så han blev pænt sat i brusekabinen og spulet, inden han kom i badekar… Forældre har mange glæder 😉

Jeg håber i har haft en dag med færre tårer og meget mindre lort mellem tæerne! 🙂

Leave a Reply