HverdagMadsMor

Glædelig jul og noget om at føle sig som en lortemor…

By 26. december 2014 No Comments

GLÆDELIG JUL!

Pyha, så blev det lige pludselig d. 26 december, hva?! Nu skal julepynten til at pakkes ned igen.

Jeg håber i alle har haft en dejlig juleaften og hygger i juledagene. Vi havde en rigtig hyggelig jul hos min mor, sammen med noget af min mors familie og julefreden nåede vist at sænke sig over os.

Lige et par billeder fra de sidste par uger. Er det ikke en sød drillenisse vi har? 🙂

Vi har haft aaaaalt for mange planer op til jul. Fra d. 18 til d. 21 var vi på sjælland for at besøge noget af Thiesens familie og se Tivoli’s juleland. Det var enormt hyggeligt, dog vil jeg nok foretrække en anden gang, at det ikke bliver weekenden inden jul. D. 22 dec pyntede vi juletræ og hyggede hjemme hos Thiesens forældre og lillejuleaften brugte vi i selskab med min far og bonusmor. Så vi har i løbet af den sidste uge kun haft én nat hjemme hos os selv og kommer først hjem i morgen aften, så nu orker vi vist heller ikke meget mere i den jul…

Lige nogle billede fra vores tur. Og ja, det er Madsen som er på alle 4 og så småt er ved at kravle! 🙂

Når vi så er ovre alt juleidyllen, har jeg for første gang følt mig som en utilstrækkelig lortemor! Og det er måske så meget sagt, men sådan er det…

Da vi er hos familien på sjælland og er hoppet under dynen den sidste aften, vågner vi ved at Madsen brækker sig. Os op, drengen i bad, skyl lagen, sengelinned og alt muligt andet – inklusiv barnevognskassen fordi han sov deri, endelig i seng igen og så kaster han sku op igen en halv time efter i vores seng… Alt det i sig selv er træls nok, men følelsen når man som mor ikke kan gøre noget som helst for at hjælpe ens lille barn til få det bedre, kan jeg slet ikke holde ud! For det er vel det end mor burde kunne? Få sit barn til at få det bedre når det har det dårligt og er ked af det, og hvor meget man end prøver så kan man bare ikke gøre noget?!

Hele søndag gik med at forsøge med at få lidt mad og vand i Madsen og op igen kom det – endda på færgen da vi skulle sejle fra Sjællands Odde til Århus (og man får altså ikke noget tip om hvornår et barn kaster op… Så i må selv gætte jer til hvordan gulvtæppet så ud ved vores plads…). Madsen var egentlig ikke ked af det, kun lige et kort øjeblik efter at havregrøden kom retur og det var kun i et døgns tid, men ja, at vide at han ikke har det godt, det kan jeg slet ikke holde ud.

Som om det ikke er slemt nok, går jeg tidligt i seng juleaften med samme maveonde – jeg kom dog heldigvis lettere over det end Madsen. Men om eftermiddagen d. 25 begynder Mads at hoste mere og mere, får lidt feber og bliver generelt bare ked af det og sover ikke mere end 30 minutter af gangen. Vi får fat i noget panodil junior og får ham puttet i seng, og han sover da nogenlunde, men jeg må nok indrømme at da jeg gik alene i seng igår med Madsen (og jeg har stadig kvalme) fordi Mathias skulle i byen med nogle venner (vi sov hos Mathias’ forældre i Aars, og han skulle i byen samme sted, så han var kun 10 min væk), kunne jeg have hylet fordi jeg kunne ligge og høre hvordan min søn bare klynkede af elendighed og ikke rigtig kunne finde ro, jeg var meget tæt på at hive ham op ad hans seng og putte med ham, men ja, det tror jeg heller ikke havde hjulpet ham til sove bedre (plus at der på et tidspunkt ville komme en fuld far og sove i sengen også)… Nok om elendighed, men det har overrasket mig meget, hvilken effekt det har på mig når ens lille baby har det skidt! Hvornår går det over? Eller rettere går det over??

Jeg håber i nyder juledagene og ikke behøver stresse ud for at bytte julegaver 🙂

Til sidst, tusind tak for julekortet Nete og Harding! Jeg er meget glad for at i vil læse med! 🙂

Leave a Reply