Category

Musik

Madsen spiser fod

Lazy sunday

By | Mad, Mads, Mums, Musik | No Comments

Et lille grynt fra sofaen 🙂

Som jeg jo skrev i sidste uge, fejrede jeg i fredags min 25 års fødselsdag sammen med en flok dejlige venner. Og sikke en aften! Jeg må ærligt indrømme at i dagene op til, der var der lidt stress pga. bagning og forberedelse, men mest af alt skulle Madsen for første gang på ferie og sove uden sin mor (og moren uden Mads – tror det var mig der var mest nervøs…) og jeg var ret spændt på hvordan det ville gå i forhold til Madsens natspisning.

Mads spiser ca. 1 gang om natten (nogle gange 2 og en sjælden gang imellem slet ikke), og det er så nemt fordi jeg har hans vugge lige ved siden af min seng. Så når han begynder at grynte, tager jeg ham op, lægger ham til brystet og så sover knægten sødeligt videre når han er mæt, men den fordel har hans mormor ikke. Men al min bekymring blev gjort til skamme, da Mads kom i seng kl. 20.30, fik sutten fordi han gryntede kl. 05 og vågnede så først kl. 07 fordi hans mormor bestemt mente at nu skulle han da have noget mad for ikke at sulte ihjel. Så det gik over al forventning – skønt! 🙂

Når det så er sagt, så nød jeg virkelig at have en friaften, og især i den anledning! Kagebordet blev overdrevent stort og ikke halvdelen blev spist, men jeg tror alle tænkte “hun er ikke rigtig klog”, hvilket var min hensigt (har nok taget lidt skade af min tid i sønderjylland, hvor man jo ved hvad et rigtig kagebord er) 🙂

Eneste kiks på dessertbordet var min chokoladefontæne, jeg havde samme problem til Mads’ barnedåb, chokoladen blev ikke flydende nok og ville ikke løbe som et fint vandfald og blev i stedet sådan en halvfast klump chokolade… SÅ HVIS NOGLE KENDER OPSKRIFTEN VIL JEG MEGET GERNE HAVE DEN!! Jeg er nødt til at få det til at lykkes på et tidspunkt!
Jeg fik i kampens hede først taget et billede da folk var hoppet ombord i kagerne, meeeeen jeg tror godt i kan få fornemmelsen af herlighederne:

kagebord

Kagebordet bestod af chokoladefontæne (eller smeltet chokolade) og frugt, valnøddetærte, cheesecake, tiramisu, palova med hindbærflødeskum, chokolademuffins, nutellacookies, p-tærter, slik og chokolade.

Vi festede hele aftenen, jeg tillod mig endda nogle få drinks (jeg skulle jo først kunne amme igen omkring kl. 15 lørdag) og omkring kl. 01 snuppede vi en taxa ind til byen hvor vi (alle damerne) dansede uafbrudt i 3 timer og hvor var det dog herligt!!

Lørdag gik med afhentning af Madsen hos mormor og bedstefar og søndag er blevet brugt på sofaen. Det var egentlig planen at besøge boligmessen i Gigantium, som jo kun er 500 m fra vores lejlighed, men ja, vi havde mest af alt brug for en dag med ren afslapning. Det blev dog til en gåtur med barnevognen og hjemmelavet pizza. Det kan vi lide 🙂

Hjemmelavet pizza Gåtur

Jeg håber i har haft en skøn weekend! Jeg laver indenfor de næste par dage et mor-indlæg, hvor jeg godt kunne tænke mig andre mødres mening 🙂

Mojn!