Category

Mor

FullSizeRender

2015 – et år med køb af grund og hus, to graviditeter og én abort…

By | Hverdag, Mads, Mor, Møg | One Comment

Dette er mit første indlæg i 2016 – næsten også i 2015… Jeg må da indrømme at da jeg i sin tid startede bloggen op, havde en lidt større forventning til mig selv om at skulle dele noget mere… Det var så lettere sagt en gjort, men nu prøver vi igen – der er også sket en hel del flere ting siden sidst som jeg gerne vil dele ud af!

Hvad havde jeg i støbeskeen da vi gik ind i 2015? – altså én ting kan jeg skrive under på, jeg er ikke blevet bedre til at huske… Jeg føler mig heller ikke yngre, eller lettere for den sags skyld. I januar sidste år startede jeg på slankekur (som de fleste vel gør i Januar?!), jeg meldte mig ind ved “Fit all” og opnåede faktisk rigtig gode resultater, jeg smed sku’ næsten 10 kg!! Det gik så i vasken lige omkring påske hvor jeg ikke kom afsted til vejning om mandagen fordi jeg godt vidste at jeg bestemt ikke havde tabt mig ovenpå påskefrokost osv, og så var det løb ligesom kørt… Suk.. Men hvis man skal se positivt på det, så er jeg da i det mindste ikke nået op på min startvægt (endnu) 😉 Haha…

Jeg er stadig ansat hos Danfoss, min barsel er nu slut og jeg arbejder igen på fuld tid. Dog er der ændret en smule på vores aftale, jeg kører syd på én dag om ugen og arbejder hjemmefra eller fra vores kontor i Århus de andre dage. Det fungerer OK, det værste er dog at sidde så isoleret, jeg savner mine kollegaer må jeg indrømme.

Jeg hænger også stadig på Mads og Mathias 😉 Mads er nu 20 måneder – et sted mellem halvandet og to år (Mathias blev 25 i November, men det er som om det er lidt irrelevant 😉 )… Og hold nu op hvor sker der meget i den alder. Han er jo blevet et rigtigt lille menneske! Han forstår stort set alt hvad vi siger – dette er ikke ensbetydende med at han hører efter. Han har bare udviklet sig til en fantastisk lille person, som er helt vildt underholdende og dejlig at være sammen med (det meste af tiden…). Jeg er desværre nok også nødt til at indrømme at han har arvet mit temperament, hold nu op så sur han kan blive når tingene ikke går hans vej!! Og det kan nogle gange godt være svært at holde masken når han er tvær – især når vi siger nej til ham og han sender os det mest sure blik han kan mønstre, imens han slår i bordet i arrigskab… Haha 😀 Jeg aner ikke hvor han har det fra 😉

IMG_7466

2015 blev også året hvor vi underskrev en købsaftale på 1050 kvm græsmark i Støvring og en byggeaftale! Vi skal sku’ til at bygge hus! Det er helt vildt, og jeg føler mig virkelig voksen nu hvor vi skal være husejere. Og endnu mere spændende fordi vi skal bygge det selv (her vil jeg godt rette mig selv – fordi vi ville aldrig kunne bygge et hus, altså jeg kan knap nok slå et søm i væggen uden det bliver skæv…). Vi har allieret os med FBA Huse i Viborg, og de kommer til at stå for det hele. Huset skal efter planen stå klar i juli måned, hvis vi kommer i gang til marts som planen er. Så vi er for tiden i gang med at godkende skitsetegninger, vælge mursten, pege på køkken, gætte på hvor vores stikkontakter skal være og bare tage en vanvittig masse beslutninger, som vi i bund og grund ikke aner om er rigtige før huset står klar til sommer… Det er spændende, nervepirrerende, giver alt for mange bekymringer og koster ALT for mange penge, men mon ikke nok vi skal blive glade for det i sidste ende 🙂 Jeg kommer til at dele en hel masse omkring nybyggeri på bloggen den næste tid.

2015 blev også året hvor jeg røg ind i den statistik der hedder “20% af alle kvinder får en ufrivillig abort”. Nu er jeg med i de “En ud af hver femte kvindes” -klub, som har oplevet at tabe et foster.

I juli måned blev jeg gravid. Starten af graviditeten gik overraskende nemt, ingen kvalme, trætheden var heller ikke så overvældende og da jeg var ca. 7 uger henne delte vi nyheden med familien inden vi skulle på sommerferie… Vi nåede at nyde varmen i små 4 dage da jeg begyndte at bløde – ikke noget voldsomt, bare en smule, men nok til at jeg synes det var mærkeligt. Og det forsatte i 14 dage… Vi kommer hjem fra ferie og jeg bliver scannet på Aalborg sygehus med beskeden om at det er en ukomplet graviditet og jeg skal have en abort.

Jeg havde haft 14 dage til at vænne mig til tanken om at det nok var en abort, men derfor var det alligevel lidt af en mavepuster at få den endelige besked på sygehuset… Mest af alt var jeg bare sur, skide træt af og ærgelig over at det ikke gik så nemt som første gang. Jeg blev sendt hjem med nogle smertestillende piller og tre stikpiller som skulle sætte en medicinsk abort igang dagen efter. Held i uheld kommer aborten så spontant samme eftermiddag og kroppen gør faktisk alt arbejdet selv. Men FØJ da, hvor nåede jeg lige at huske tilbage på hvordan veer føles ved en fødsel! Jeg satte stor pris på de smertestillende piller…

Når alt det er sagt, så gik det virkelig nemt med aborten når endelig det skal være. Jeg var meget glad for at jeg ikke skulle indlægges til en udskrabning! Og for det ikke skal være løgn er jeg faktisk gravid igen og denne gang ser alt ud til at gå som det skal! Jeg er over 3 måneder henne og vi forventer ankomst for baby nr. 2 i Juli måned (5 dage efter vi har fået nøglen til huset…), så vi får en begivenhedsrig sommer, men det skal nok gå! 🙂

IMG_7473

Det var en kort gengivelse af  de største begivenheder i 2015. Det er min plan at dele de fleste fra 2016 på bloggen 😉

Ha’ en dejlig dag!

image

For få timer i døgnet til dagpleje, arbejde, blomsterhovedpine og gåture…

By | Hverdag, Mads, Mor, Møg | 2 Comments

Nu har Bims allerede været afsted i en uge – så er der kun 12 tilbage, og jeg synes heldigvis ikke at jeg er kommet til at savne hende alt for meget – det har jeg slet ikke haft tid til…

Kender i det, hvor man når til aften, man har kun nået en tredjedel af det man gerne ville og man føler sig mere død end levende?

Sådan har den sidste uge været for mig… Jeg er jo startet op på arbejde igen, hvilket er dejligt, og selvom jeg kun arbejder 3 dage om ugen, så kan det altså stadig være svært når Madsen er hjemme – plus at opgaverne på job bare er væltet ind og vi har vildt travlt (det er alligevel skønt at vide at de har savnet min indsats på job 🙂 ), så det giver ekstra pres. Så når man når til sidst på dagen, så er det bare som om man ikke orker at gøre noget ved rodet på køkkenbordet eller stakken af vasketøj som bare hober sig op…

I mandags havde Madsen første dag i dagplejen, hvor vi sad og legede med de andre børn i en times tid. Hvor er det dejligt at se hvad ens barn får ud af at være sammen med børn på samme alder. Madsen var helt i hopla og ham og Alberte (en af børnene i dagplejen) var bare helt betaget af hinanden. Alberte er 14 måneder, så lige en 5 måneder ældre, men de minder utroligt meget om hinanden i højde og drøjde. Når hun smilede, så grinte Madsen, og når Madsen kravlede gik hun troligt efter.

I går var han så i dagplejen i en times tid uden mig, og i dag kom han efter hans formiddagslur og indtil klokken 12. Det lyder heldigvis som om alt bare kører på skinner. I morgen skal han derhen efter formiddagsluren og være der til han har sovet til middag – spændende om han vil holde de andre børn vågne 😉

Men jeg skal også love for at man kan mærke på ham, at der sker meget for ham lige nu. I dag da jeg hentede ham, var han slet ikke sit normale glade jeg – han var helt udkørt og magtede ikke andet end at sidde ved mig indtil han kom ud at sove (og sov i knap 3 timer!!) og når klokken nærmer sig spisetid, så rammer vi lidt alla det de kalder ulvetimen. Han er ikke umulig, men han er træt og lidt sølle, så vi ligger ham gerne ind og slapper af i sin seng med dæmpet lys og en bamse, og så er det som om at han liver op igen og kan klare resten af aftenen indtil han skal i seng omkring klokken 20.

Det sidste par dage har jeg bare døjet med en rigtig træls hovedpine, og jeg har ellers aldrig hovedpine, men jeg tror simpelthen bare at jeg skal på den anden side af den her uge, og Mads er blevet kørt ind i dagplejen og jeg har muligheden for at få fred til at arbejde hjemme. Jeg har dog taget toppen af hovedpinen, vi havde min veninde på besøg i lørdags og hun kom med en buket liljer, og hvor flotte de end er, så gik den parfumerede duft de har, lige i tindingen på mig. Så det har hjulpet at få flyttet dem, så jeg ikke går i den meget kraftige duft hele tiden 😀

Jeg undskylder for stilhed på bloggen og jeg ville ønske jeg kunne sige, at det er det eneste jeg forsømmer lige for tiden… Og selvom jeg burde sætte mig et par timer og arbejde, så skal jeg bare i seng nu – søvn er også en af de ting jeg har forsømt den sidste uges tid.. Pyyyyyh…

Der kommer lige nogle billeder fra den sidste uge, som blandt andet har stået på gæster, gåture, sushikursus, arbejde OG sørme om ikke også min dejlige svigerinde har givet mit hår nyt liv!! Så det er bestemt ikke skidt det hele 🙂

collage mformette

image

Noget om afsked og lort imellem tæerne!

By | Hverdag, Mads, Mor | No Comments

Så fik vi sendt min lillesøster afsted på hendes 3 måneders eventyr. Vi stod i Aalborg lufthavn kl.07.30 i morges, sammen med en flok af Mariannes veninder og vores nærmeste familie, og jeg synes egentlig jeg klarede det ret godt med ikke at hyle.. Lige indtil hun tog farvel-runden, hvor hun selv var godt opløst i tårer, der kunne jeg ikke mere og det toppede da hun skulle kramme Madsen farvel!

Bevares, jeg stod ikke højlydt og hulkede, men en lommelet havde da været rart at have med i lommen.

Vi har aldrig været “Jeg elsker dig”-familien, det ville simpelthen føles mærkeligt at skulle sige det direkte, derfor var det eneste jeg kunne fremstamme i min gråd “nu passer du fandme på dig selv”, som i min verden betyder: Jeg elsker dig søs, og jeg glæder mig helt vildt til at se dig d. 6 maj og høre om dit eventyr!!

Nu er det så skønt, at når man er lidt nede og har et spædbarn (er de stadig det når de er 9 mdr??), så formår de altid at få en til at smile igen…

Så da vi kører fra lufthavnen og ind til Aalborg for at sætte Thiesen af på job, så vælger Madsen at levere sin daglig morgen-pubæ, og resten af turen hjem foregår så i en vammel dunst.. Det hele topper dog, da jeg skal skifte Madsen (SOM IKKE LIGGER STILLE!) og han vælger at stikke begge fødder lige ned i den varme ble!

Fy for den lede!! Han havde lort inde imellem alle 10 tæer!

image

Så han blev pænt sat i brusekabinen og spulet, inden han kom i badekar… Forældre har mange glæder 😉

Jeg håber i har haft en dag med færre tårer og meget mindre lort mellem tæerne! 🙂

rengøring

Når fanden tager ved én…

By | Hverdag, Mads, Mathias, Mor, Møg | No Comments

Kender i det udtryk? Når fanden tager ved én?

Jeg havde bare sådan en rigtig bæ-dag i torsdags. Den startede egentlig udemærket med at Mads sov til kl. 7.45. Han vågner gerne lidt tidligere, så henter jeg ham ind i vores seng, ammer ham og så sover vi en times tid mere. Når han så vågner (det er aldrig mig der vågner først! 😉 ), så ligger vi i sengen imens jeg vågner og Mads laver ballade.

Men Mads er lige vågnet og jeg ligger stadig kun med et halvt øje åbent, da det ringer på døren (eller dørtelefon)?! Det er den slags situation hvor man lige når at tænke “mon ikke det var en fejl” og ikke straks hopper ud af sengen, men næ nej, kort efter ringer dørtelefonen igen. Mig op, Madsen på armen, løfter røret og kan kun lige fremstamme et rustent “hallo”. I den anden ende kommer så en morgenfrisk mandestemme “Hejsa, det er posten med en pakke”. Hvornår fanden er post DK begyndt at levere pakker ud inden kl. 8?!? (Normalt ville jeg også kunne huske at jeg skulle modtage en pakke, men det var Thiesen der havde bestilt…).

Efter at være kommet ud af sengen på sådan en umenneskelig måde, kalder den daglige morgenrutine med havregrød, bleskift osv… Mads har så lige en morgen hvor han tænker, jeg vil sku’ være en gnom i dag. Havregrød på gulvet, tis i alle retninger og en surmule af en anden verden, kan godt gøre en – i forvejen – træt mor noget gnaven. Endelig kommer knægten ud til formiddagslur og jeg beslutter mig for at åbne min arbejdscomputer og forberede mig lidt til at skulle på job igen. Jeg skal samtidig også have ringet til SKAT… “Du har ringet til SKAT. Alle linjer er optaget, prøv igen senere”… WHAT?!?!!

Hvad i alverden blev der af “du er nu nummer 148 i køen”???? Jeg ringede 17 gange med nøjagtig samme besked og der flød bægeret sku’ over! Det fik godt nok mit pis i kog og der tog fanden ved mig, hvilket betød at min arrighed skulle gøre hele lejligheden ren!

Når jeg gør rent, vil jeg gerne gøre det hele fra ende til anden, jeg gider ikke gøre det halvt når jeg endelig har taget mig sammen! Det betyder også at da Mads vælger at stå op fra sin formiddagslur efter en time og et kvarter, der er jeg godt i gang med at gøre klar til støvsugning og gulvvask (med det mener jeg, at stable alting op på bord, i kravlegård og sofa – se topbilledet). Hvis der er noget jeg hader, så er det at blive afbrudt, for jeg ved, at hvis jeg først kommer ned at sidde, så går pusten af ballonen, men jeg kunne alligevel ikke få mig til at sulte knægten – jeg ved hvor meget den lille gimpe kan svine, så jeg overvejede et kort øjeblik at give ham en sutteflaske i stedet for rugbrødsmadder! 😉

mads griser

Af en eller anden årsag får jeg hanket mig op til, at få gjort hele lejligheden ren og jeg er først færdig da Mathias kommer hjem omkring kl. 17. Her skulle man så tro at jeg eeeendelig kan sidde og slappe lidt af, men nej, så skal der leges, bades, laves mad og Madsen skal i seng. Dagen ender med at jeg går småsur i seng kl. 21.15 fordi jeg er træt, har ondt i ryggen, sur over at det roder igen efter 2 f**king timer, at jeg har rengjort hele pisset, Mathias sidder på sin flade røv (og han er bestemt ikke typen der ikke hjælper til, men lige der var jeg sur og han kunne ikke gøre noget rigtigt. Lige der, muggede jeg over at jeg hver morgen skal samle et par stokker op, som han ligeså let kunne smide i vasketøjskurven selv… Mænd 😉 ) og alting var bare TRÆLS!

Torsdag var en dejlig dag…

image leos legeland

Heldigvis har fredag og lørdag toppet den med flere længder. Vi var i går i Leo’s legeland sammen med moster og onkel, og fik gode venner, der har en jævnaldrene lille ballademager som Mads, på besøg til hjemmelavet pizza og spilaften.

mads og samuelEr de ikke dejlige? Mads er en måned yngre end Samuel og Samuel er bare en turbokralver! 😀

Lørdag er gået med at sove længe (Thiesen var så sød at stå op med Madsen og jeg sov til kl. 10 – så er han altså tilgivet for det med sokkerne! 🙂 ) og til eftermiddag havde vi besøg at dejlige venner som kom med fastelavnsboller! DEJLIGT!

Sidste dag af min barsel har bestemt ikke været at kimse ad. Så nu vil jeg indtage sofaen sammen med Thiesen og nyde stilheden 🙂 Ha’ en skøn weekend!

madsen på hovedet

4 dage tilbage af barsel… og om at skulle undvære hinanden

By | Hverdag, Mads, Mor | 5 Comments

Der er sølle 4 dage tilbage af min barsel… Spørg lige om jeg synes det giver mening?! Mads er da først lige kommet til verden og jeg skulle have barsel i 9 måneder?! HVOR BLEV DE 9 MÅNEDER AF?

Og jeg som troede at jeg kunne risikere at komme til at kede mig på barsel. Tværtimod! Én ting jeg har erfaret… Når vi engang skal have nr. 2, så skal jeg gå hjemme længere!

Når alt det så er sagt, så glæder jeg mig også lidt til at komme i gang igen. Jeg ved at der er travlt på job, og jeg tror min chef og jeg har fundet en fornuftig løsning ift. at mit arbejde er i Nordborg og jeg bor i Aalborg… Jeps i læste rigtigt! Der er ifølge google maps 320 km imellem min bopæl og mit arbejde.

Til august har jeg været ansat hos Danfoss i 4 år som grafiker. I den tid har jeg haft bopæl i Aabenraa, lige indtil maj sidste år, hvor vi flyttede nord på. Dengang gav det lidt mere mening at have arbejde i Nordborg, men på den anden side, jeg er glad for mit arbejde, jeg har ikke fundet noget alternativ og jeg synes ikke det er en mulighed at gå hjemme på dagpenge.

Når min barsel slutter her d. 1. februar, så har jeg stadigvæk 8 ugers betalt barsel tilbage (vel egentlig også noget mere, men så er min pose barselspenge brugt) og så har jeg også 6 ugers fuld ferie jeg skal have brugt inden maj i år. Så løsningen er blevet, at jeg i et halvt års tid går ned på halvt tid, sådan jeg har 3 arbejdsdage og 2 dages ferie/barsel. Den ene af de tre dage sidder jeg i Aalborg og arbejder, og de sidste to dage skal jeg være i det sønderjyske. Cirka hver fjerde uge kan jeg så have en uge hvor jeg sidder hjemme alle 3 dage.

Det betyder at jeg stort set skal have en overnatning i det sønderjyske om ugen. Jeg har heldigvis en dejlig veninde som jeg kan sove hos, så helt ensom bliver jeg ikke 🙂

Jeg ved godt, at mange vil mene at dette er en uholdbar løsning, men jeg giver det en chance, for det skal selvfølgelig ikke gå ud over min familie. En fordel er, at det betyder at Mads kun skal have to lange dage i dagpleje om ugen, og resten af ugen kan jeg hente ham tidligt eller beholde ham hjemme 🙂 (Han er også kun meldt ind på deltid).

En anden ting der begynder at komme tæt på nu, er at min dejlige lillesøster skal ud og rejse i 3 måneder! Så længe har jeg vist aldrig skulle undvære hende før og hun er bare stadig en bette lort (hun bliver 20 til maj 😀 ). I hvertfald, hun rejser d. 4 februar, og vi skal selvfølgelig med ud i lufthavnen og sige farvel, men jeg gruer allerede for mit tuden, det kan jeg bare slet ikke styre sådan noget!

Mims

Hun bliver savnet moster Mims! Den dejligste søster man kan ønske sig <3

Jeg trøster mig ved tanken om at 9 måneder er gået så hurtigt, og at 3 måneder er ingenting, men hold nu op jeg kommer til at savne hende!!

amning

Amning…

By | Mads, Mor | No Comments

Jeg tror det her emne er noget de fleste kvinder der venter barn tænker over. Jeg gjorde i hvertfald.

Da jeg var spæd ammede min mor ikke særlig længe fordi der ikke var næring nok i mælken. Når folk har spurgt mig under min graviditet mht. amning, var mit svar altid at jeg ville hvis jeg kunne. Da vi boede i Aabenraa var jeg blevet tildelt “Kendt jordemoderordning”, som betyder at jeg havde 3 jordmødre og var garanteret at én af dem ville være med til min fødsel. At det så ikke blev, fordi vi flyttede til Aalborg, er en anden sag, hvilket jeg slet ikke er ked af.

Men under et af de møder hos dem, sad jeg sammen med 5 andre kommende mødre og snakken gik på amning. Der kunne jeg se på flere af dem, at det aldrig ville have strejfet dem, at man kunne komme ud for at amningen ikke ville fungere. Men for mig var det egentlig aldrig et spørgsmål om jeg ville eller ej, for jeg synes faktisk at det ville være forkert ikke at gøre det eller i hvertfald forsøge, eftersom det skulle være langt det bedste for ens barn.

Det betyder selvfølgelig ikke at jeg ser skævt til mødre som ikke ammer deres babyer, for hold op hvor har jeg nogle gange været misundelig på dem, for bare at kunne varme en flaske, når vi andre skal hive yveret frem.

Inden Mads kom til verden, var jeg meget nervøs for hvordan det ville blive når først man stod i det. Jeg havde en klar idé om at jeg skulle sidde i et rum for mig selv når jeg skulle amme. Jeg kunne slet ikke forstå de kvinder som ammede offentligt eller inde midt i en stue hvor der sad andre mennesker omkring. Jeg tror i høj grad, at det skyldes at jeg i min tid har været vidne til nogle af de kvinder som virkelig er ligeglade, hvor hængebrysterne bare vælter ud og de ikke gør det mindste for at dække sig til (Her forstår jeg altså godt folk, som er imod kvinder der ammer offentligt! Det kunne også få mig til at miste appetitten, med de kvinder som bare er helt ligeglade med omverdenen!). Plus, at jeg altid har været typen der rødmer ekstremt og slet ikke kan snakke med ammende kvinder, fordi jeg kunne jo se deres bryst – tænk hvis de troede jeg kiggede på dem i stedet for deres ansigt?! Oh boy, hvor har det ændret sig!! 😀

At skulle føde et barn, er ligesom noget man har forberedt sig på i 9 måneder. Hvad der kommer efter fødslen udover bleskift og babygråd er en helt anden sag. Der var sku’da ingen der fortalte mig at amning er en videnskab?!? Jeg troede da bare at man lagde babyen på armen og HAPS, så sad den fast som en anden sugemalle i et algefyldt akvarie… Øh NEJ!

amning

 

Yes, det var det bedste billede jeg kunne hive op af hatten hvor jeg ammer. Det er sjovt nok ikke noget jeg har fået taget så mange billeder af. Og jeg skåner jer for det typiske “barnet-er-lige-født-og-lagt-til-bryst-og-dit-bryst-er-firedobbelt-størrelse-af-babys-hoved” taget oppefra billede.

For det første, så er brysterne ikke automatisk fyldt med mælk når babyen er skudt ud, det skal først løbe til… Under stort set hele min graviditet glædede jeg mig til at sove på maven når først Mufufu (Og ja, det var det pæne kaldenavn vores intetkøn baby havde inde i maven) var ude… Nu er Mads 8 måneder gammel og jeg er først for nylig begyndt at kunne ligge på maven. For det andet… Når den der mælk løber til… Man troede det værste var ovre når barnet var født?! Ej det er også en overdrivelse, men jeg havde ingen anelse om arbejdet i at få amningen til at lykkes, hvor ondt man får i brysterne og ikke mindst vorterne som ikke er vant til at blive støvsuget!!

En jordemor på barselshotellet sagde til mig at det var imponerende så hurtigt min mælk var løbet til og mængden af den. Skal man så sige tak? Halvandet døgn efter fødslen var jeg udstyret med to kampesten på brystet, på størrelse med Linse Kesslers yver. Jeg var nødt til at holde armene ud til siden fordi de var så ømme, at den mindste berøring kunne få mig til at besvime (Overdrivelse fremmer forståelsen…). Og ikke nok med det – jeg følte mig som en Jerseyko som var blevet lukket ud på marken for første gang og bondemanden i sin iver havde glemt morgenmalkningen! Der var mælk overalt! Og min stakkels sultne dreng kunne slet ikke få fat pga. de hårde kampesten. Heldigvis forbarmede en jordemoder sig over mig og fik mig udstyret med ammebrikker. Siden da har amningen fungeret 🙂

Jeg var som sagt fra starten udstyret med rigeligt mælk, og det skal man selvfølgelig ikke klage over, det er da meget værre for dem som ikke har nok. Men jeg må indrømme, at jeg mere end én gang har bandet over alt det mælk! Det er bare ufedt når man har en lækage! Det værste ved amning har dog været brystbetændelsen som jeg har haft 5 gange siden maj.

I dag kan jeg heldigvis grine lidt af alle mine bekymringer omkring amning, for nu hvor jeg så småt er ved at trappe amningen ud inden jeg skal starte på arbejde i Februar, så har jeg virkelig nydt at det var mit og Mads’! Når vi var nogle steder og Madsen var udlånt til alle gæsterne, så var jeg 100% sikker på at han ville ende ved mig så snart han blev sulten. Og under amning har du tid til at nærstudere dit lækre barn. Det aller bedste var da Mads var omkring 3-4 måneder, når han var ved at være mæt, kunne kigge op på mig med det mest nuttede og undrende blik, vente på at jeg grinede af ham og i samme sekund fik jeg det største smil retur. Sådan kunne han forsætte længe 🙂

Og jeg vil godt påstå at der ikke er nogen der vil beskylde mig for at være en af de kvinder der bare hælder ens bryster ud, så andre får en dårlig smag i munden. Det der med at amme med andre til stedet kom helt naturligt efter kort tid, og man kan altså sagtens amme uden nogen bliver stødt af det – og knap nok opdager det.

mor og madsen nytår

Godt nytår, hverdag og en vild start på 2015!

By | Hverdag, Mads, Mor | One Comment

Hej i stuen!

Godt nytår! Jeg håber i kan sige farvel og tak til 2014 med dejlige minder – der er ingen tvivl om at 2014 har stået i babyens tegn for vores vedkomne, men 2014 var også året hvor vi flyttede “hjem” igen og hvor er jeg bare lykkelig over at vi tog chancen, rykkede teltpælene op i Aabenraa og flyttede til Aalborg inden Madsen kom til verden. Nu har Thiesen fået et godt job og det hele har faktisk bare vist sig at blive meget bedre end vi turde håbe på 🙂

fam. buus simonsen nytår 2015

Familien til nytårsfest 🙂

Så er julepynten også pakket ned, champagnen er poppet og vi er endnu engang kommet let og elegant forbi den jul som man glæder sig til, bruger aaaaaalt for mange penge på og æder mere end hvad godt er. Det er sjovt med jul, jeg elsker jul og synes det er så hyggeligt, men som altid går tiden hurtigt, det bliver hverdag igen og man sidder lidt tilbage med en flad fornemmelse og tom bankkonto. Og før vi ser os om, så er det jul igen…

Når det så er sagt, så må jeg indrømme at jeg er glad for at hverdagen igen har meldt sig. Vi har ikke været ret meget hjemme i juledagene, men på besøg hos vores familier. Og det er bestemt ikke fordi jeg ikke vil bruge tid med vores familie, jeg elsker det! Men samlet fra d. 18-31 december har vi haft 3 nætter hjemme hos os selv. Så får man altså lidt hjemve. Er det ikke sjovt hvordan man fylder alle dagene i julen med aftaler og planer og ikke rigtig når at få fornemmelsen af ferie, i stedet for at bruge januar, februar og resten af året på at se den familie man ikke ser så tit…

Men hverdagen er over os og Thiesen er nu startet op på sit nye arbejde på fuld tid, så det betyder helt automatisk at vi ikke har alt for mange planer i hverdagene når Thiesen først er hjemme omkring kl. 17. Det betyder dog ikke at der ikke er sket noget som helst i 2015, for jeg skal godt nok lige love for at Madsen har krudt i måsen! D. 1 januar kravlede Mads for første gang og det har bare taget fart siden. D. 2 januar brød den første tand igennem og d. 4 sov han for første gang på eget værelse og i går d. 5 januar væltede han for første gang og slog sin overlæbe til blods (Ja jeg var meget tæt på at ringe til vagtlægen, men efter at have trukket vejret dybt, talt med et par erfarne mødre, blev jeg overbevist om at hans overlæbe ville klare sig. Madsen grinede og det holdt hurtigt op med at bløde, det så bare voldsomt ud fordi han savler (SÅ MEGET) for tiden – man bliver altså nervøs når ens barn savler blod. Men skaden er meget uskyldig… Heldigvis!).

madsen kravler og slår sig

Sådan ser det altså ud når man har for meget fart på (Det er en blodsamling og ikke et åbent sår, som jeg først troede 😉 ). Han er over det hele den bette trold. Vi leger gerne “Kongens efterfølger” hele dagen og når Madsen kommer for langt bagud bliver han skidesur og så ved han godt at han kommer op på armen at sidde… Forkælede knægt 😉

Så der er sket lidt i den korte tid det har været 2015 🙂 Jeg er slet ikke i tvivl om at 2015 bliver et godt år – med masser af overskydende tid, så jeg kan nå alt det jeg gerne vil!

Jeg håber at i alle har haft en dejlig start på 2015! Jeg glæder mig til at blogge meget mere end jeg har gjort i 2014 og jeg er meget taknemmelig for at I vil læse med! 🙂

image

Glædelig jul og noget om at føle sig som en lortemor…

By | Hverdag, Mads, Mor | No Comments

GLÆDELIG JUL!

Pyha, så blev det lige pludselig d. 26 december, hva?! Nu skal julepynten til at pakkes ned igen.

Jeg håber i alle har haft en dejlig juleaften og hygger i juledagene. Vi havde en rigtig hyggelig jul hos min mor, sammen med noget af min mors familie og julefreden nåede vist at sænke sig over os.

Julebilleder

Lige et par billeder fra de sidste par uger. Er det ikke en sød drillenisse vi har? 🙂

Vi har haft aaaaalt for mange planer op til jul. Fra d. 18 til d. 21 var vi på sjælland for at besøge noget af Thiesens familie og se Tivoli’s juleland. Det var enormt hyggeligt, dog vil jeg nok foretrække en anden gang, at det ikke bliver weekenden inden jul. D. 22 dec pyntede vi juletræ og hyggede hjemme hos Thiesens forældre og lillejuleaften brugte vi i selskab med min far og bonusmor. Så vi har i løbet af den sidste uge kun haft én nat hjemme hos os selv og kommer først hjem i morgen aften, så nu orker vi vist heller ikke meget mere i den jul…

København collage

Lige nogle billede fra vores tur. Og ja, det er Madsen som er på alle 4 og så småt er ved at kravle! 🙂

Når vi så er ovre alt juleidyllen, har jeg for første gang følt mig som en utilstrækkelig lortemor! Og det er måske så meget sagt, men sådan er det…

Da vi er hos familien på sjælland og er hoppet under dynen den sidste aften, vågner vi ved at Madsen brækker sig. Os op, drengen i bad, skyl lagen, sengelinned og alt muligt andet – inklusiv barnevognskassen fordi han sov deri, endelig i seng igen og så kaster han sku op igen en halv time efter i vores seng… Alt det i sig selv er træls nok, men følelsen når man som mor ikke kan gøre noget som helst for at hjælpe ens lille barn til få det bedre, kan jeg slet ikke holde ud! For det er vel det end mor burde kunne? Få sit barn til at få det bedre når det har det dårligt og er ked af det, og hvor meget man end prøver så kan man bare ikke gøre noget?!

Hele søndag gik med at forsøge med at få lidt mad og vand i Madsen og op igen kom det – endda på færgen da vi skulle sejle fra Sjællands Odde til Århus (og man får altså ikke noget tip om hvornår et barn kaster op… Så i må selv gætte jer til hvordan gulvtæppet så ud ved vores plads…). Madsen var egentlig ikke ked af det, kun lige et kort øjeblik efter at havregrøden kom retur og det var kun i et døgns tid, men ja, at vide at han ikke har det godt, det kan jeg slet ikke holde ud.

Som om det ikke er slemt nok, går jeg tidligt i seng juleaften med samme maveonde – jeg kom dog heldigvis lettere over det end Madsen. Men om eftermiddagen d. 25 begynder Mads at hoste mere og mere, får lidt feber og bliver generelt bare ked af det og sover ikke mere end 30 minutter af gangen. Vi får fat i noget panodil junior og får ham puttet i seng, og han sover da nogenlunde, men jeg må nok indrømme at da jeg gik alene i seng igår med Madsen (og jeg har stadig kvalme) fordi Mathias skulle i byen med nogle venner (vi sov hos Mathias’ forældre i Aars, og han skulle i byen samme sted, så han var kun 10 min væk), kunne jeg have hylet fordi jeg kunne ligge og høre hvordan min søn bare klynkede af elendighed og ikke rigtig kunne finde ro, jeg var meget tæt på at hive ham op ad hans seng og putte med ham, men ja, det tror jeg heller ikke havde hjulpet ham til sove bedre (plus at der på et tidspunkt ville komme en fuld far og sove i sengen også)… Nok om elendighed, men det har overrasket mig meget, hvilken effekt det har på mig når ens lille baby har det skidt! Hvornår går det over? Eller rettere går det over??

Jeg håber i nyder juledagene og ikke behøver stresse ud for at bytte julegaver 🙂

Til sidst, tusind tak for julekortet Nete og Harding! Jeg er meget glad for at i vil læse med! 🙂

IMG_0105

Noget om positiv graviditetstest og brystbetændelse…

By | Ikke kategoriseret, Mathias, Mor | No Comments

… Jeps, så sidder jeg her igen. I dag skulle have været en dag, hvor vi skulle have hygget os med en masse dejlige venner, men sent i går aftes kunne jeg mærke brystbetændelsen snige sig ind på mig, så alle aftaler er blevet aflyst og vi har haft en dag på sofaen – det er nu heller ikke så dårligt, men det der brystbetændelse får mig godt nok til at overveje om det er nu at jeg skal stoppe med at amme!

Jeg skal starte på arbejde på deltid til februar (Der er altså ikke længe til!!!), og jeg nægter at slæbe en brystpumpe med på arbejde. Så indtil nu er planen at jeg begynder at stoppe amningen efter nytår.

Jeg har længe tænkt at jeg ville skrive et indlæg om at blive gravid (og nej, ikke en lektion om hvordan!), graviditet og amning, fordi jeg har hørt mange forskellige meninger og oplevelser om begge dele.

Onsdag d. 4 september 2013, var jeg gået 3 dage over tiden, og man skulle måske tro at man så ville være overbevist om at man var gravid. Ikke mig. Jeg havde taget en test to dage før som var negativ, og jeg havde de sædvanlige smerter/sammentrækninger i underlivet.

I juni måned aftalte vi at jeg skulle droppe p-pillerne (vi har jo alle hørt snakken om at det tager ca. et års tid før hormonerne er ude af kroppen), så vi forventede at der ville gå lang tid inden jeg ville være gravid. Men ikke desto mindre var vi afklarede med at vi skulle være forældre og forhåbentlig inden alt for længe.

D. 4 september var jeg lige kommet hjem fra arbejde og der var en lille halv time til at jeg skulle til spinning. Egentlig havde jeg jo fået fortalt at jeg skulle tage tests om morgenen fordi det ville være mere præcist, men ja, jeg tog sku’ en alligevel. Aftalte med mig selv at jeg ikke skulle kigge på den i de tre minutter det tager før testen er “færdig”.

Jeg havde en forventning om at når man opdager at man venter barn, så hyler begge to af glæde og alt muligt andet blødsøden fis. Ikke her. Med det samme jeg så på testen, fik jeg virkelig ondt i maven og vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, og den første tanke der slog mig var “Åh gud. Det kan ikke passe, vil jeg virkelig have det her barn og skal det være Mathias jeg skal have det med???? Skal jeg være sammen med Mathias for altid???”.

Jeg har aldrig tvivlet på mig og Mathias, men spørgsmålet var min første tanke. Dernæst havde jeg ingen anelse om hvad jeg skulle sige til Mathias som sad inde i stuen i sit træningstøj og ventede på mig… Mig ud i stuen, helt bleg i fjæset, med en graviditetstest i hånden… Og jeg kunne ikke sige et pip!

Da Mathias så testen i min hånd, kunne han godt regne ud hvad klokken havde slået og smilede over hele femøren. Da han gav mig et knus, kunne jeg ikke tænke andet end “Jeg skal til spinning. LIGE NU! Jeg skal ud herfra, væk fra Mathias, have noget luft”. Jeg kunne simpelthen ikke have ham så tæt på, der var intet i mig der havde lyst til at stå lige der, midt i vores stue, med en positiv graviditetstest i hånden! Det er nok den mest mærkeligste spinningstime jeg har været til…

Da jeg først kom til mig selv (hvilket først var engang hen ad aftenen), kunne jeg ikke stoppe med at smile, men det overraskede virkelig hvordan det slog mig, at nu sad man sku’ i suppedasen! Vi havde snakket om børn i flere år (jeg havde i hvertfald 😉 ), og jeg ville aldrig have oddset på at det skulle være min “Jubiiii, jeg er gravid” reaktion.

En af mine nærmeste veninder venter barn næste år, og da hun fortalte mig om hendes oplevelse, kunne jeg tydeligt høre at vi havde vores “Jubiiii, jeg er gravid” oplevelse tilfælles. Måske ikke helt i samme grad… Men du har snakket om det 100 gange, forestillet dig det 1000 gange, og så er din reaktion en helt anden end du forventede. Og hvor var det bare en lettelse for mig at høre, at jeg ikke er den eneste der har en “lidt” uventet reaktion…

Selve min graviditet var vist meget normal, jeg døjede med kvalme i et par måneder, kastede op nogle morgner, spiste udelukkede kødpølse med remoulade i en periode, og kværnede aaaalt for meget chokolade. Jeg vil også godt indrømme at jeg en enkelt gang eller to har spurgt mig selv om virkelig det var klogt at skulle have barn – jeg har endda grædt hysterisk foran Mathias fordi jeg var bange for at jeg havde fortrudt (Her skal tilføjes at vi havde brugt en weekend med nogle uvorne unger. Jeg tror det gjorde udslaget…). Jeg indrømmer også gerne at det var hårdt for ryggen – især mod slutningen og de der spark sådan en størrelse kan give i maven, er heller ikke altid for sjov!

Det der med amning gemmer vi til en anden dag tror jeg.

Glædelig 3. søndag i advent 🙂

Giv mig telefonen mor

En god nyhed(!!) og lidt om overskud eller manglen på samme..

By | Hverdag, Ikke kategoriseret, Mads, Mathias, Mor | 2 Comments

Det er nu en HEL uge siden at jeg sidst lavede et indlæg på bloggen… Og det irriterer mig helt vildt! Jeg er den type menneske som altid har mange jern i ilden – og også for mange. Jeg havde en veninde der for noget tid siden sagde til mig, at hun ikke fattede hvor jeg fik alt det overskud fra og jeg kunne ikke lade være med at spørge mig selv om det egentlig var en kompliment.

Det er som om, at vi efter at have boet i Sønderjylland i 3 år, skal indhente alt det vi gik glip af. Det er ikke fordi jeg er utilfreds med alt det vi render rundt til, vi kunne jo bare sige nej (og så alligevel… det gør man jo bare heller ikke ret tit), men jeg er skræmt over at der nu er mindre end 2 måneder til at jeg så småt skal starte op på arbejde igen, Madsen er knap 7 måneder og det er allerede jul igen. Jeg er simpelthen bange for at jeg glemmer at nyde det hele nok, kender i det?

Den sidste måneds tid har været vanvittig, vi har rendt rundt til 117 ting. Jeg plejer at følge flere blogs hver dag og læse alle de nye indlæg, men de sidste 14 dage har jeg ikke læst et eneste. Jeg kan få helt stress over at vide, at hvis jeg åbner min Blog lovin’ app, så vil der være så mange ulæste opslag at jeg ikke kan “bladre” så langt tilbage. Og jeg har ikke engang kunne finde tid til selv at blogge… Den sidste uge har stået på besøg af flere vennehold på forskellige tidspunkter (flere på samme dag også), julefrokost i Sønderborg, fødselsdag i Aars, fødselsdag hjemme for Thiesen, babysvømning, hygge med mødregruppen, besøg hos vores forældre, jule tamtam med Thiesens arbejde og for lige at toppe isdesserten, så har Madsen også været syg for første gang (der er tænder på vej)… Får i ikke bare stress af at læse det?

MEN, MEN, MEN, nu skal det hele heller ikke gå op i sølle brok fra min side, for vi har det godt og vi har verdens mest lækre lille dreng som bare tager det hele med et kæmpe smil. OG SÅ ER DER BARE SKET NOGET HELT VILDT GODT! Thiesen har været så heldig at have fået fuldtidsjob fra 1. Januar 2015!! Han har været på deltid ved en virksomhed i Aalborg siden April og har nu været så heldig at have fået fuldtidsjob hos et stort firma i Aalborg. Han er helt oppe at køre over det (det er vi allesammen!), og jeg kan virkelige mærke på ham, at det her er lige hvad han søgte. Jeg er så glad på Thiesens vegne, han er en vanvittigt dygtig grafiker og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de ikke kommer til at fortryde, at det var ham de valgte at ansætte!

billede collage

1. Se lige de øjne <3 – 2. Super billede af Madsen og mig selv – 3. Madsen og søde tante Maria til babysvømning – 4. Vores fine juletræ – 5. Mads og hans søde ven Mathias – 6. Norske klejner og varm kakao hos Hune Bageri – 7. Mads og Mikkel, legekammerat fra mødregruppen – 8. Tapas på Café Pingvin i Aalborg, MUMS! – 9. Madsen med øllebrød i hele smasken 🙂 

 

Og nu vil de dejlige ting ingen ende tage – mig og Thiesen har nemlig haft vores første kæresteaften siden vi blev forældre. Vi har fået Madsen passet hos farmor og farfar, imens vi har skraldgrinet til Christian Fuhlendorff’s “For at gøre en kort historie lang” på Skråen og spist virkelig lækker tapas på Pingvin i Aalborg.

Livet er skønt, man skal bare huske at stoppe op og trække vejret dybt og nyde det hele! 🙂

Jeg håber i nyder December og kan følge med på kalenderlyset! 🙂