MadsMathiasMor

9 ting jeg ikke kunne have undværet…

By 4. november 2014 No Comments

… i mine knap 6 måneder som mor

En af de ting jeg brugte meget tid på inden jeg blev mor, var at prøve at forberede mig så godt jeg kunne og jeg slugte alle råd råt. Det har da også resulteret i at jeg nok har fået købt et par ting som kunne have været undværet, men som man først ved når hverdagen med en baby har meldt sig. For hold da op, en nyfødt baby behøver jo ikke andet end bryster, bleer og en seng at sove i.

Jeg har samlet en liste med 9 ting som jeg på ingen måde kunne have undværet det sidste halve år.

Savle Mads
“Hvad snakker du om, mor? Jeg savler da ikke?!”

 

1. SUTTER! Jeg kan slet ikke sige nok, hvor glad jeg er for at Mads vil tage sut – ingen tvivl om at man sagtens kan klare det uden, men hvor har det bare været det helt rigtige for os! Da Mads var et par dage gammel fik vi at vide vi gerne skulle vente ca. 8 uger før vi forsøgte os med sut, så det ikke ville have indflydelse på amningen. Vi stoppede den i næbbet på ham efter halvanden uge og det har fungeret lige siden (ikke at jeg anbefaler at andre skal gøre som mig, for det kan sikkert godt have indflydelse på amning, det havde det bare heldigvis ikke for mig og det føltes helt rigtigt at prøve med sutten som har givet Mads en rigtig god tryghed).

2. Savlesmækker. Er jeg den eneste der er imponeret over hvor meget mundvand der kan løbe ud af en baby?! Det er jo helt vanvittigt – og Madsen er ikke engang ved at få tænder, jeg tør slet ikke tænke på hvor slemt det kan blive! Vi er afhængige af at Mads altid er udstyret med en savlesmæk (vi bruger dem fra Pippi, som forhandles i Babysam og engang imellem er på tilbud til en 10’er stykket) ellers kunne vi skifte hans tøj flere gange dagligt.

3. Pusletaske. Jeg var så heldig at få en lææææækker pusletaske foræret af mine søde svigerforældre i barselsgave og hvor er jeg glad for den. Den er nem og handy, du kan folde den ud og skifte ble alle steder – og så er den endda så tilpas cool, at selv Mathias vil gå med den. Den er fra Ida Ising og i kan finde den her.

4. Brystpumpe. Det er måske en lidt mærkelig ting at have med på listen, og den er helt sikkert ikke nødvendig for mange, men for mig har den været guld værd. Jeg har været så “heldig” at have fornøjelsen af brystbetændelse sølle 5 gange, indenfor de sidste 6 måneder og brystpumpen har reddet mig hver gang. Til dem der ikke ved hvad brystbetændelse er, så er det en omgang mandeinfluenza med feber og latterligt ømme bryst(er). Det eneste der hjælper er at tømme brystet (AV!!!) og æde nogle panodiler – medmindre man får antibiotika mod det.

5. Baby neglesaks. Her behøves ikke tilføjes andet end, den der med at “du skal bare nuldre et spædbarns negle af”, ikk’å?!

6. Bed side vugge. Dette punkt er helt sikkert også kun relevant for nogle, for mig har det bare været genialt i forhold til amning om natten. Det er så dejligt nemt lige at trække Madsen over i min seng og putte ham tilbage igen når han er mæt og sover videre – UDEN AT SKULLE REJSE MIG FRA SENGEN 🙂 Den model jeg har, er købt brugt, men er magen til denne her.

7. Sansegynge. Mads var så heldig at få en sansegynge foræret og sikken én. Den er helt genial når vi lige skal have ordnet nogle ting hvor det er nemmest ikke at have en baby siddende på armen. Jeg har monteret et spejl fra Lamaze, således han kan se sig selv og det er åbenbart et hit. En sansegynge fås i flere udgaver, vores er fra Ikea og den finder i her.

8. Mødregruppen. Jeg fik tildelt en mødregruppe da Mads var ca. 14 dage gammel, vi har mødtes ca. en gang om ugen lige siden og hvor er det da fantastisk! Jeg kan ikke undvære vores møder og babysnakken, det har helt klart været med til at gøre min barsel endnu mere skøn!

9. Mathias. Sidst, men bestemt ikke mindst, så kunne jeg på ingen måde have undværet Mathias i alt det her! Jeg tager hatten af for singlemødre, for hold op hvor må det da være hårdt – og jeg synes ikke engang at Mads har givet os nogle særlig store kvaler. Men jeg kunne ikke have gjort det uden ham, han har altid kunne holde hovedet koldt, selv da han inde på barselshotellet stod med en nyfødt søn som skreg og en kæreste der tudbrølede over ingenting, så formåede han at få os begge til at falde til ro 🙂 Der er ingen tvivl om at han sluger nogle kameler og at jeg til tider er utilregnelig og uretfærdig, og de gange brystbetændelsen har overmandet mig, har han trukket hele læsset. Han er min stjerne og faren til min skønne søn!

Det var en “lille” liste over de ting som har gjort mine første 6 måneder som mor, en hel del nemmere. Har du nogle andre erfaringer, så smid endelig en kommentar! 🙂

Leave a Reply