Monthly Archives

januar 2015

rengøring

Når fanden tager ved én…

By | Hverdag, Mads, Mathias, Mor, Møg | No Comments

Kender i det udtryk? Når fanden tager ved én?

Jeg havde bare sådan en rigtig bæ-dag i torsdags. Den startede egentlig udemærket med at Mads sov til kl. 7.45. Han vågner gerne lidt tidligere, så henter jeg ham ind i vores seng, ammer ham og så sover vi en times tid mere. Når han så vågner (det er aldrig mig der vågner først! 😉 ), så ligger vi i sengen imens jeg vågner og Mads laver ballade.

Men Mads er lige vågnet og jeg ligger stadig kun med et halvt øje åbent, da det ringer på døren (eller dørtelefon)?! Det er den slags situation hvor man lige når at tænke “mon ikke det var en fejl” og ikke straks hopper ud af sengen, men næ nej, kort efter ringer dørtelefonen igen. Mig op, Madsen på armen, løfter røret og kan kun lige fremstamme et rustent “hallo”. I den anden ende kommer så en morgenfrisk mandestemme “Hejsa, det er posten med en pakke”. Hvornår fanden er post DK begyndt at levere pakker ud inden kl. 8?!? (Normalt ville jeg også kunne huske at jeg skulle modtage en pakke, men det var Thiesen der havde bestilt…).

Efter at være kommet ud af sengen på sådan en umenneskelig måde, kalder den daglige morgenrutine med havregrød, bleskift osv… Mads har så lige en morgen hvor han tænker, jeg vil sku’ være en gnom i dag. Havregrød på gulvet, tis i alle retninger og en surmule af en anden verden, kan godt gøre en – i forvejen – træt mor noget gnaven. Endelig kommer knægten ud til formiddagslur og jeg beslutter mig for at åbne min arbejdscomputer og forberede mig lidt til at skulle på job igen. Jeg skal samtidig også have ringet til SKAT… “Du har ringet til SKAT. Alle linjer er optaget, prøv igen senere”… WHAT?!?!!

Hvad i alverden blev der af “du er nu nummer 148 i køen”???? Jeg ringede 17 gange med nøjagtig samme besked og der flød bægeret sku’ over! Det fik godt nok mit pis i kog og der tog fanden ved mig, hvilket betød at min arrighed skulle gøre hele lejligheden ren!

Når jeg gør rent, vil jeg gerne gøre det hele fra ende til anden, jeg gider ikke gøre det halvt når jeg endelig har taget mig sammen! Det betyder også at da Mads vælger at stå op fra sin formiddagslur efter en time og et kvarter, der er jeg godt i gang med at gøre klar til støvsugning og gulvvask (med det mener jeg, at stable alting op på bord, i kravlegård og sofa – se topbilledet). Hvis der er noget jeg hader, så er det at blive afbrudt, for jeg ved, at hvis jeg først kommer ned at sidde, så går pusten af ballonen, men jeg kunne alligevel ikke få mig til at sulte knægten – jeg ved hvor meget den lille gimpe kan svine, så jeg overvejede et kort øjeblik at give ham en sutteflaske i stedet for rugbrødsmadder! 😉

mads griser

Af en eller anden årsag får jeg hanket mig op til, at få gjort hele lejligheden ren og jeg er først færdig da Mathias kommer hjem omkring kl. 17. Her skulle man så tro at jeg eeeendelig kan sidde og slappe lidt af, men nej, så skal der leges, bades, laves mad og Madsen skal i seng. Dagen ender med at jeg går småsur i seng kl. 21.15 fordi jeg er træt, har ondt i ryggen, sur over at det roder igen efter 2 f**king timer, at jeg har rengjort hele pisset, Mathias sidder på sin flade røv (og han er bestemt ikke typen der ikke hjælper til, men lige der var jeg sur og han kunne ikke gøre noget rigtigt. Lige der, muggede jeg over at jeg hver morgen skal samle et par stokker op, som han ligeså let kunne smide i vasketøjskurven selv… Mænd 😉 ) og alting var bare TRÆLS!

Torsdag var en dejlig dag…

image leos legeland

Heldigvis har fredag og lørdag toppet den med flere længder. Vi var i går i Leo’s legeland sammen med moster og onkel, og fik gode venner, der har en jævnaldrene lille ballademager som Mads, på besøg til hjemmelavet pizza og spilaften.

mads og samuelEr de ikke dejlige? Mads er en måned yngre end Samuel og Samuel er bare en turbokralver! 😀

Lørdag er gået med at sove længe (Thiesen var så sød at stå op med Madsen og jeg sov til kl. 10 – så er han altså tilgivet for det med sokkerne! 🙂 ) og til eftermiddag havde vi besøg at dejlige venner som kom med fastelavnsboller! DEJLIGT!

Sidste dag af min barsel har bestemt ikke været at kimse ad. Så nu vil jeg indtage sofaen sammen med Thiesen og nyde stilheden 🙂 Ha’ en skøn weekend!

madsen på hovedet

4 dage tilbage af barsel… og om at skulle undvære hinanden

By | Hverdag, Mads, Mor | 5 Comments

Der er sølle 4 dage tilbage af min barsel… Spørg lige om jeg synes det giver mening?! Mads er da først lige kommet til verden og jeg skulle have barsel i 9 måneder?! HVOR BLEV DE 9 MÅNEDER AF?

Og jeg som troede at jeg kunne risikere at komme til at kede mig på barsel. Tværtimod! Én ting jeg har erfaret… Når vi engang skal have nr. 2, så skal jeg gå hjemme længere!

Når alt det så er sagt, så glæder jeg mig også lidt til at komme i gang igen. Jeg ved at der er travlt på job, og jeg tror min chef og jeg har fundet en fornuftig løsning ift. at mit arbejde er i Nordborg og jeg bor i Aalborg… Jeps i læste rigtigt! Der er ifølge google maps 320 km imellem min bopæl og mit arbejde.

Til august har jeg været ansat hos Danfoss i 4 år som grafiker. I den tid har jeg haft bopæl i Aabenraa, lige indtil maj sidste år, hvor vi flyttede nord på. Dengang gav det lidt mere mening at have arbejde i Nordborg, men på den anden side, jeg er glad for mit arbejde, jeg har ikke fundet noget alternativ og jeg synes ikke det er en mulighed at gå hjemme på dagpenge.

Når min barsel slutter her d. 1. februar, så har jeg stadigvæk 8 ugers betalt barsel tilbage (vel egentlig også noget mere, men så er min pose barselspenge brugt) og så har jeg også 6 ugers fuld ferie jeg skal have brugt inden maj i år. Så løsningen er blevet, at jeg i et halvt års tid går ned på halvt tid, sådan jeg har 3 arbejdsdage og 2 dages ferie/barsel. Den ene af de tre dage sidder jeg i Aalborg og arbejder, og de sidste to dage skal jeg være i det sønderjyske. Cirka hver fjerde uge kan jeg så have en uge hvor jeg sidder hjemme alle 3 dage.

Det betyder at jeg stort set skal have en overnatning i det sønderjyske om ugen. Jeg har heldigvis en dejlig veninde som jeg kan sove hos, så helt ensom bliver jeg ikke 🙂

Jeg ved godt, at mange vil mene at dette er en uholdbar løsning, men jeg giver det en chance, for det skal selvfølgelig ikke gå ud over min familie. En fordel er, at det betyder at Mads kun skal have to lange dage i dagpleje om ugen, og resten af ugen kan jeg hente ham tidligt eller beholde ham hjemme 🙂 (Han er også kun meldt ind på deltid).

En anden ting der begynder at komme tæt på nu, er at min dejlige lillesøster skal ud og rejse i 3 måneder! Så længe har jeg vist aldrig skulle undvære hende før og hun er bare stadig en bette lort (hun bliver 20 til maj 😀 ). I hvertfald, hun rejser d. 4 februar, og vi skal selvfølgelig med ud i lufthavnen og sige farvel, men jeg gruer allerede for mit tuden, det kan jeg bare slet ikke styre sådan noget!

Mims

Hun bliver savnet moster Mims! Den dejligste søster man kan ønske sig <3

Jeg trøster mig ved tanken om at 9 måneder er gået så hurtigt, og at 3 måneder er ingenting, men hold nu op jeg kommer til at savne hende!!

Ingen alkohol og tømmermænd men ondt i maven!

By | Hverdag, Mads | 2 Comments

Vi har lige haft vores anden nat uden Madsen siden han kom til verden i Maj. I går spiste og festede vi sammen med en flok gode venner og var efterfølgende inde og danse i Jomfru Ane Gade. Jeg elsker når vi har de friaftner hvor mig og Mathias får lov at være kærester og Madsen hygger sig sammen med sine bedsteforældre! Og i går var ingen undtagelse, det var virkelig en sjov aften.

Et emne der blev bragt meget på banen var, at jeg ikke ville drikke mig hammerfuld. Da jeg blev gravid nød jeg virkelig, at ingen stillede spørgsmål når man sagde, at man ikke kunne drikke fordi man ventede barn. Nu er barnet født og nu er det ikke længere “okay” at sige nej tak til alkohol. Det er ikke fordi, at jeg har noget imod alkohol eller ikke kan styre det, men jeg har virkelig ikke behovet og det er som om, at det ikke helt er accepteret. Man bliver hurtigt stemplet som kedelig fordi man siger nej tak og jeg forstår det virkelig ikke!?

Jeg er ikke typen der bare sidder og ser muggen ud, mens resten af selskabet begynder at blive mere og mere festlige. Det er heller ikke fordi, at jeg siger nej tak til at tage med i byen og jeg siger da slet ikke nej tak til at danse hele natten! Alligevel har man lidt et indtryk af, at det ikke er accepteret… Og nu ved jeg godt at selskabet i går bestemt ikke er nogle der dømmer mig, bare fordi jeg siger nej tak, men alligevel bliver jeg flere gange spurgt hvorfor og om ikke det er kedeligt.

Jeg drak da også et par glas asti, men jeg drikker det jeg synes smager godt og når alt kommer til alt, så er der ikke ret meget alkohol jeg finder særlig lækkert, og som jeg virkelig nyder at drikke. Rødvin er da okay, men bestemt ikke sådan at jeg tænker “i aften skal vi lige have et par glas rødvin til aftensmaden”. Hvidvin er lidt det samme – dog har jeg drukket mig for fuld i Liebfraumilch på karton lidt for mange gange. Øl siger mig heller ikke vildt meget og shots, mokai og cult shaker har jeg fået nok af i mit liv! Så hvis endelig jeg skal drikke alkohol, så nyder jeg et sødt glas asti, en god strawberry daiquiri, mojito eller en god vodka med tranebær juice. Og det er jo ikke ligefrem det der slår hårdest – eller er det billigste at drikke i byen…

Og hvor er det altså fantastisk at kan køre hjem efter en bytur og sove i sin egen seng og være fri for hovedpinen næste dag. Her skal det så også huskes på, at hvis både mig og Mathias drikker os en kæp i øret, så er der ingen der kan køre efter Mads og der er ingen der har overskud til ham pga. tømmermænd… Så jeg nyder at være på toppen i dag 🙂

Når alt det så er sagt, så går jeg rundt med en konstant ondt i maven for tiden… Der er lige præcis 14 dage til at det hedder den 1. Februar og min barsel er officielt slut!! Det betyder tilbage på arbejde og Mads skal starte i dagpleje!!

Fart over feltet

Jeg fatter ikke hvor de 9 måneder er blevet af! Jeg synes jeg har været enormt god til at nyde min barsel, men hold op hvor er det gået stærkt… Og nu skal min dejlige lille baby til at starte i dagpleje! Pyha… Vi havde opstartsmøde med dagplejemoren og en pædagog i torsdags, det gik rigtig fint, jeg tror det er en skøn dagplejemor vi har fået til Madsen. Plus jeg også er nødt til at indse, at Mads er så aktiv efterhånden, at jeg ikke kan blive ved med at aktivere ham og han vil få stor fornøjelse af de andre børn. Men det giver mig helt ondt i maven at det er så tæt på nu! Heldigvis har jeg fået en god aftale med min arbejdsgiver… Men det kan jeg fortælle om i et andet indlæg 🙂

Jeg håber i har en dejlig søndag, uden slemme tømmermænd 😉 Møjn!

amning

Amning…

By | Mads, Mor | No Comments

Jeg tror det her emne er noget de fleste kvinder der venter barn tænker over. Jeg gjorde i hvertfald.

Da jeg var spæd ammede min mor ikke særlig længe fordi der ikke var næring nok i mælken. Når folk har spurgt mig under min graviditet mht. amning, var mit svar altid at jeg ville hvis jeg kunne. Da vi boede i Aabenraa var jeg blevet tildelt “Kendt jordemoderordning”, som betyder at jeg havde 3 jordmødre og var garanteret at én af dem ville være med til min fødsel. At det så ikke blev, fordi vi flyttede til Aalborg, er en anden sag, hvilket jeg slet ikke er ked af.

Men under et af de møder hos dem, sad jeg sammen med 5 andre kommende mødre og snakken gik på amning. Der kunne jeg se på flere af dem, at det aldrig ville have strejfet dem, at man kunne komme ud for at amningen ikke ville fungere. Men for mig var det egentlig aldrig et spørgsmål om jeg ville eller ej, for jeg synes faktisk at det ville være forkert ikke at gøre det eller i hvertfald forsøge, eftersom det skulle være langt det bedste for ens barn.

Det betyder selvfølgelig ikke at jeg ser skævt til mødre som ikke ammer deres babyer, for hold op hvor har jeg nogle gange været misundelig på dem, for bare at kunne varme en flaske, når vi andre skal hive yveret frem.

Inden Mads kom til verden, var jeg meget nervøs for hvordan det ville blive når først man stod i det. Jeg havde en klar idé om at jeg skulle sidde i et rum for mig selv når jeg skulle amme. Jeg kunne slet ikke forstå de kvinder som ammede offentligt eller inde midt i en stue hvor der sad andre mennesker omkring. Jeg tror i høj grad, at det skyldes at jeg i min tid har været vidne til nogle af de kvinder som virkelig er ligeglade, hvor hængebrysterne bare vælter ud og de ikke gør det mindste for at dække sig til (Her forstår jeg altså godt folk, som er imod kvinder der ammer offentligt! Det kunne også få mig til at miste appetitten, med de kvinder som bare er helt ligeglade med omverdenen!). Plus, at jeg altid har været typen der rødmer ekstremt og slet ikke kan snakke med ammende kvinder, fordi jeg kunne jo se deres bryst – tænk hvis de troede jeg kiggede på dem i stedet for deres ansigt?! Oh boy, hvor har det ændret sig!! 😀

At skulle føde et barn, er ligesom noget man har forberedt sig på i 9 måneder. Hvad der kommer efter fødslen udover bleskift og babygråd er en helt anden sag. Der var sku’da ingen der fortalte mig at amning er en videnskab?!? Jeg troede da bare at man lagde babyen på armen og HAPS, så sad den fast som en anden sugemalle i et algefyldt akvarie… Øh NEJ!

amning

 

Yes, det var det bedste billede jeg kunne hive op af hatten hvor jeg ammer. Det er sjovt nok ikke noget jeg har fået taget så mange billeder af. Og jeg skåner jer for det typiske “barnet-er-lige-født-og-lagt-til-bryst-og-dit-bryst-er-firedobbelt-størrelse-af-babys-hoved” taget oppefra billede.

For det første, så er brysterne ikke automatisk fyldt med mælk når babyen er skudt ud, det skal først løbe til… Under stort set hele min graviditet glædede jeg mig til at sove på maven når først Mufufu (Og ja, det var det pæne kaldenavn vores intetkøn baby havde inde i maven) var ude… Nu er Mads 8 måneder gammel og jeg er først for nylig begyndt at kunne ligge på maven. For det andet… Når den der mælk løber til… Man troede det værste var ovre når barnet var født?! Ej det er også en overdrivelse, men jeg havde ingen anelse om arbejdet i at få amningen til at lykkes, hvor ondt man får i brysterne og ikke mindst vorterne som ikke er vant til at blive støvsuget!!

En jordemor på barselshotellet sagde til mig at det var imponerende så hurtigt min mælk var løbet til og mængden af den. Skal man så sige tak? Halvandet døgn efter fødslen var jeg udstyret med to kampesten på brystet, på størrelse med Linse Kesslers yver. Jeg var nødt til at holde armene ud til siden fordi de var så ømme, at den mindste berøring kunne få mig til at besvime (Overdrivelse fremmer forståelsen…). Og ikke nok med det – jeg følte mig som en Jerseyko som var blevet lukket ud på marken for første gang og bondemanden i sin iver havde glemt morgenmalkningen! Der var mælk overalt! Og min stakkels sultne dreng kunne slet ikke få fat pga. de hårde kampesten. Heldigvis forbarmede en jordemoder sig over mig og fik mig udstyret med ammebrikker. Siden da har amningen fungeret 🙂

Jeg var som sagt fra starten udstyret med rigeligt mælk, og det skal man selvfølgelig ikke klage over, det er da meget værre for dem som ikke har nok. Men jeg må indrømme, at jeg mere end én gang har bandet over alt det mælk! Det er bare ufedt når man har en lækage! Det værste ved amning har dog været brystbetændelsen som jeg har haft 5 gange siden maj.

I dag kan jeg heldigvis grine lidt af alle mine bekymringer omkring amning, for nu hvor jeg så småt er ved at trappe amningen ud inden jeg skal starte på arbejde i Februar, så har jeg virkelig nydt at det var mit og Mads’! Når vi var nogle steder og Madsen var udlånt til alle gæsterne, så var jeg 100% sikker på at han ville ende ved mig så snart han blev sulten. Og under amning har du tid til at nærstudere dit lækre barn. Det aller bedste var da Mads var omkring 3-4 måneder, når han var ved at være mæt, kunne kigge op på mig med det mest nuttede og undrende blik, vente på at jeg grinede af ham og i samme sekund fik jeg det største smil retur. Sådan kunne han forsætte længe 🙂

Og jeg vil godt påstå at der ikke er nogen der vil beskylde mig for at være en af de kvinder der bare hælder ens bryster ud, så andre får en dårlig smag i munden. Det der med at amme med andre til stedet kom helt naturligt efter kort tid, og man kan altså sagtens amme uden nogen bliver stødt af det – og knap nok opdager det.

image

Familien med de hvide orkidéer…

By | Hverdag, Mads | No Comments

Hvad er der med folk og hvide orkidéer?! Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke er født med grønne fingre… Tværtimod, så har blomster en tendens til at dø en uges tid efter de er kommet i min varetægt og jeg aner ikke hvorfor? Jeg har sågar været hos en blomsterhandler som plantede nogle fine blomster i mine medbragte potter, som lovede mig at dem kunne jeg simpelthen ikke slå ihjel. Jeg fik vejledning til vanding og det hele, men ganske som forventet, visner de fine blomster for mig (der gik dog noget længere tid end normalt 😉 ).

Ej det er ikke helt løgn når jeg siger, at jeg ikke aner hvorfor mine blomster visner for mig. Blomstervanding står omtrent ligeså højt (eller lavt om man vil…) på min “To do”-liste som gulvvask og vinduespolering – og nej en gulvvask er ikke noget der sker hver uge herhjemme! (Det sker oftest når Mathias har en af sine kammerater på besøg, han har formået at se mig polere gulve i mit stuepigekostume TO GANGE – Mathias har knap nok set mig vaske gulv så mange gange… 😀 Og med stuepigekostume mener jeg joggingbukser, klipklappere, gammel t-shirt, strithår og ingen make-up. You get the picture). Nå en lille sidebemærkning..

Det var det med orkidéerne. Jeg har fået en del orkidéer foræret igennem mit liv og i samme sekund de taber blomsterne, så ryger de ud. Ja nu er der nok nogle der vil mene at det er synd og skam, og komme med bemærkningen “Du skal bare lade dem passe sig selv, så kommer der nye blomster igen”. Det er også fint nok, men jeg har endnu ikke fundet et sted hvor jeg har lyst til at stille en dynge grimme planter? Jojo det er da en flot blomst – når der er blomster på! Ellers er det jo noget der ligner 3 flade palmeblade og en/to grøn stilke som stikker 40 cm op i luften.

image

Samlingen i vindueskarmen… Der er 4 mere i lejligheden…

Da Mads blev født, havde vi en hel del besøg i tiden efter og stort set hver og en kom med et hvid orkidé. Ikke en pink eller gul, men hvid! Det er ikke løgn det jeg siger nu, på en måned fik vi 7 hvide orkidéer!! Og der er kommet flere til siden. Så sent som i fredags ankom den sidste til samlingen. Som om det ikke er vildt nok, så kommer det vildeste her, de har allesammen overlevet! De har endda sat nye skud og blomstret igen!! Det er første gang det er sket 😀

Jublen er kortvarig for eftersom Mads er begyndt at kravle, og blomsterne er opbevaret i hans vindueskarm som er ca. 40 cm over gulvet, så de kommer ikke til at leve evigt. Hvis jeg kender nogle der vil adoptere en orkidé, så sig endelig til! 🙂

Der er forresten sket mere med Madsen siden nytår udover alle de andre ting jeg nævnte i forrige indlæg. Han er nu også begyndt at rejse sig. Jeg vidste godt at det oftest følger med når de små begynder at kravle, men efter 8 dage? Jeg synes det går noget stærkt nu – brems lige barnet 🙂

image

Jeg håber ikke i blæste væk i weekenden!

mor og madsen nytår

Godt nytår, hverdag og en vild start på 2015!

By | Hverdag, Mads, Mor | One Comment

Hej i stuen!

Godt nytår! Jeg håber i kan sige farvel og tak til 2014 med dejlige minder – der er ingen tvivl om at 2014 har stået i babyens tegn for vores vedkomne, men 2014 var også året hvor vi flyttede “hjem” igen og hvor er jeg bare lykkelig over at vi tog chancen, rykkede teltpælene op i Aabenraa og flyttede til Aalborg inden Madsen kom til verden. Nu har Thiesen fået et godt job og det hele har faktisk bare vist sig at blive meget bedre end vi turde håbe på 🙂

fam. buus simonsen nytår 2015

Familien til nytårsfest 🙂

Så er julepynten også pakket ned, champagnen er poppet og vi er endnu engang kommet let og elegant forbi den jul som man glæder sig til, bruger aaaaaalt for mange penge på og æder mere end hvad godt er. Det er sjovt med jul, jeg elsker jul og synes det er så hyggeligt, men som altid går tiden hurtigt, det bliver hverdag igen og man sidder lidt tilbage med en flad fornemmelse og tom bankkonto. Og før vi ser os om, så er det jul igen…

Når det så er sagt, så må jeg indrømme at jeg er glad for at hverdagen igen har meldt sig. Vi har ikke været ret meget hjemme i juledagene, men på besøg hos vores familier. Og det er bestemt ikke fordi jeg ikke vil bruge tid med vores familie, jeg elsker det! Men samlet fra d. 18-31 december har vi haft 3 nætter hjemme hos os selv. Så får man altså lidt hjemve. Er det ikke sjovt hvordan man fylder alle dagene i julen med aftaler og planer og ikke rigtig når at få fornemmelsen af ferie, i stedet for at bruge januar, februar og resten af året på at se den familie man ikke ser så tit…

Men hverdagen er over os og Thiesen er nu startet op på sit nye arbejde på fuld tid, så det betyder helt automatisk at vi ikke har alt for mange planer i hverdagene når Thiesen først er hjemme omkring kl. 17. Det betyder dog ikke at der ikke er sket noget som helst i 2015, for jeg skal godt nok lige love for at Madsen har krudt i måsen! D. 1 januar kravlede Mads for første gang og det har bare taget fart siden. D. 2 januar brød den første tand igennem og d. 4 sov han for første gang på eget værelse og i går d. 5 januar væltede han for første gang og slog sin overlæbe til blods (Ja jeg var meget tæt på at ringe til vagtlægen, men efter at have trukket vejret dybt, talt med et par erfarne mødre, blev jeg overbevist om at hans overlæbe ville klare sig. Madsen grinede og det holdt hurtigt op med at bløde, det så bare voldsomt ud fordi han savler (SÅ MEGET) for tiden – man bliver altså nervøs når ens barn savler blod. Men skaden er meget uskyldig… Heldigvis!).

madsen kravler og slår sig

Sådan ser det altså ud når man har for meget fart på (Det er en blodsamling og ikke et åbent sår, som jeg først troede 😉 ). Han er over det hele den bette trold. Vi leger gerne “Kongens efterfølger” hele dagen og når Madsen kommer for langt bagud bliver han skidesur og så ved han godt at han kommer op på armen at sidde… Forkælede knægt 😉

Så der er sket lidt i den korte tid det har været 2015 🙂 Jeg er slet ikke i tvivl om at 2015 bliver et godt år – med masser af overskydende tid, så jeg kan nå alt det jeg gerne vil!

Jeg håber at i alle har haft en dejlig start på 2015! Jeg glæder mig til at blogge meget mere end jeg har gjort i 2014 og jeg er meget taknemmelig for at I vil læse med! 🙂